Lektørudtalelse

Forfatter: Frederik Nielsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Spændingsroman baseret på historiske begivenheder. Andet bind i Antichrist-trilogien, første bind var Jagten på Nostradamus' forsvundne profetier, 2010. Den tredje The third Antichrist er udgivet på engelsk, men ikke oversat til dansk endnu. Mest for læsere af nutidige spændingsbøger blandet med fortiden eller interesserede i Nostradamus. Kan læses selvstændigt

Beskrivelse

Bogen forsætter kort efter, hvor den første sluttede. Kommissær Joris Calque har ladet sig pensionere for at undersøge forholdene omkring assistentens død. Han overvåger resten af de Bale familien efter Achor Bales død, dog er familien ikke en hvilken som helst familie, men Corpus Maleficus, et flere hundrede års gammelt hemmeligt selskab, der også vil have fat i journalisten Adam Sabir. Calque tager til USA for at advare Sabir sammen med Lamia, der er blevet udstødt af Corpus Maleficus.Et kapløb ned i Sydamerika begynder for at forstå, hvilke hemmeligheder, profetierne skjuler og for at forhindre opfyldelsen af dem. Mario Readin har udover trilogien skrevet fagbøger om Nostradamus og om film

Sammenligning

Mange ligheder med Dan Browns Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner men også Jean-Christophe Grangés De blodrøde floder

Samlet konklusion

En jævn spændingsroman, hvor det historiske og jagten i nutiden ikke formår at gå op i en højere enhed. Der er mange gentagelser, især i starten og en del overflødige ord som gør det svært at lade sig opsluge af spændingen og flere kedelige passager ødelægger helheden