Lektørudtalelse

Forfatter: Per Månson

Anvendelse/målgruppe/niveau

En rigtig knaldroman om vikinger for måske især mandlige læsere med indbygget konspirationsteori om hemmelige skatte. Flot vikingesværd med oprørt hav som baggrund på omslaget fanger straks læseren

Beskrivelse

Low er tidligere krigskorrespondent i mange år, men har nu helliget sig forfattergerningen. Dette er hans debut. Den unge Orm må flygte fra Norge med den berygtede vikingebesætning under ledelse af Einar den Sorte. Her er hans far skibsfører, men også Orm viser sig at have talenter, der dog bringer ham på faretruende kant med Einar flere gange. Vikingerne kommer på sporet af hunnerkongen Attilas skat, som en mystisk finsk kvinde ved noget om, men flere jagter skatten. Det er en ramsaltet roman med meget action og mandehørm, men det er også en meget velskrevet, spændende og velfortalt historie, der nok skal nå mange læsere

Sammenligning

Man føler sig helt hensat til Frans G. Bengtssons Røde Orm, men også læsere af fx Bernard Cornwells historiske romaner kan være med

Samlet konklusion

Et actionfyldt vikingedrama med ramsaltet humor og en rigtig god læseoplevelse