Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Nicolaisen Høy

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogens erklærede målgruppe er pædagog- og lærerstuderende, men den kan sagtens bruges på andre uddannelser og af interesserede på begynderplan

Beskrivelse

De to forfattere er fra hhv. DPU og Københavns Universitet. De skriver at videnskabens mål er at adskille, hvad der er værd at vide fra vås. De indledende og generelle afsnit er om viden og videnskabsteori og udviklingen af pædagogik som videnskab især gennem de seneste århundreder. Herefter gennemgår bogen forskellige retninger inden for den egentlige videnskabsteori: Positivisme, kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, aktionsforskning, diskursteori og socialkonstruktivisme. Vægten er lagt på tiden efter Rousseau, og ført helt op til nutiden. Den behandler også, hvordan videnskabsteori kan bruges i praksis. Sprogligt er bogen generelt forståelig, på trods af at emnet er svært tilgængeligt. Uden at det er gået ud over det faglige niveau

Sammenligning

Der findes ganske mange nyere danske introduktioner til videnskabsteori. Men de fleste for universitetsstuderende, især samfundsfag. Denne er klart målrettet pædagoger og lærere og mere tilgængelig

Samlet konklusion

Bogen er en tilgængelig introduktion til et svært emne