Lektørudtalelse

Forfatter: Maria Björnsdóttir

Anvendelse/målgruppe/niveau

Akademisk gennemgang af kristendommens historie og -udvikling til den kirkehistorisk interesserede læser eller til gymnasieelever, der skal skrive opgave. Forsiden er meget anonym og ret kedelig, hvorfor bogen skal formidles aktivt

Beskrivelse

Bogen er et kort og overskueligt værk om kristendommens historie inddelt i 7 overordnede kapitler, der kommer godt rundt om det meste: Jesus, kristendommens tegn og symboler, kirke- og bibelkristendom, mystisk kristendom, moderne kristendom i vesten, kristendom udenfor vesten, samt en analyse af kristendommens appel til henholdsvis kvinder og mænd. Hvert kapitel afsluttes af en opsummerende konklusion. Der er mange tekstbokse med citater eller uddybende tekster, der understøtter og supplerer indholdet i kapitlet. Bagerst i bogen er der en kronologisk oversigt med vigtige årstal fra Jesus til år 2000. Bogen er skrevet i år 2004 af Linda Woodhead, der er professor i religiøse studier ved Lancaster University og adjungeret professor ved Aarhus Universitet og oversat til dansk af Gerd Have i 2010

Sammenligning

Der findes ikke anden nyere litteratur, der på selvstændig vis giver et bredt funderet destillat af kristendommens historie internationalt set

Samlet konklusion

Bogen er et overskueligt og gennemarbejdet værk om kristendommens historie med perspektivering, der vil appellere til de kirkehistorisk interesserede, der søger en bredere viden, end det folkekirkelige perspektiv