Lektørudtalelse

Forfatter: Flemming Faarup

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen er udarbejdet som lærebog til kristendomsundervisningen på lærerseminarierne, så målgruppen er klart defineret. Andre, der vil sætte sig ind i Det nye Testamente, kan også få gavn af bogen

Beskrivelse

Forfatteren er lektor ved Det Teologiske Fakultet på KU, og han vil i denne introduktion gøre op med den historie-kritikisme, der prægede forskningen i 1960'erne og de forskellige ismer, der var grundlaget i 1970'erne og 1980'erne. Han gennemgår Det nye Testamente og tidshistorien ud fra de forskellige litterære genrer, der er benyttet. Der er bl. a. hymner, apostolske breve, apokalyptik, eskatologi, pseudonyme apostelbreve, historieskrifter og "kunstbreve". Hver for sig bliver genrerne gennemgået, og den enkelte genres betydning for urkristendommens menigheder bliver forklaret. Bogen ender med en gennemgang af den historiske baggrund for kristendommens opståen og der er et afsnit om de forskellige fortolkningsmetoder

Sammenligning

Halbäck har skrevet denne bog som en afløser for Bent Noacks Det nye Testamente og de første kristne årtier, 1962

Samlet konklusion

En interessant bog om Det nye Testamente med en anden form for gennemgang af de enkelte skrifter end vi er vant til