Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Det fjerde bind i serien om den finsk-svenske familie og deres hotelprojekt. Bogen egner sig til højtlæsning for børn fra ca. 7 år og kan selvlæses fra 10-11 år. Bogen kan godt læses uafhængigt af de andre

Beskrivelse

Familien Rantanen er en familie på godt og ondt, og selvom fortællingen om dem hovedsagelig er humoristisk, er der også alvor bag. Familien får her afprøvet deres egne grænser, og afprøver hvordan man kan sige fra. Konflikten i historien bæres af en heavy rockgruppe og 4 bridgespillende damer, der vil have ro og fred. Da de besøger hotellet samtidig med to børnefamilier starter en konflikt, som både er alvorlig, men også humoristisk, især da Roger begynder på en opfindelse, en sand flyttemaskine. Slutningen er skæg, men nok også usandsynlig, men fint i tråd med historiens univers og evne til det overraskende. Familien Rantanen forlader et fyldt hotel og tager selv på ferie. Illustrationerne er sort/hvide i vekslende størrelser og fungerer til den humoristiske og vidtløftige tekst. Omslag præsenterer indhold fornuftigt

Sammenligning

Fortællingen er i familie med Krumme-bøgerne af Birkeland, og Toft Simonsens bøger om Karla og hendes familie og venner, og børn og familier der kan lide familien Farooq i Manu Sareens bøger om Iqbal Farooq, vil sikkert også kunne lide disse bøger

Samlet konklusion

En skæg og sjov børnebog, som er velkomponeret med god mening i galskaben. Bogen er også egnet til oplæsning i familien, for her er også noget for de voksne