Lektørudtalelse

Forfatter: Camilla Sejerøe

Anvendelse/målgruppe/niveau

Ny udgave af Hugo Pratts Legenden om Venedig, en del af Corto Maltese-serien, oprindelig udkommet i Danmark 1984, men skrevet i 1977. Nye læsere kan begynde her, men albummet henvender sig især til fans og faste læsere

Beskrivelse

Hugo Pratt er en stor personlighed inden for tegneserien, og hans Corto Maltese-serie en af de mest markante. Tegningerne er kantede og farvelægningen holdt i lyse pasteller og jordfarver. Historien er et fantastisk eventyr om både tempelriddere, jødedom og det okkulte, historiske Venedig. Vi får flere forord, dels et af Hugo Pratt selv, der fortæller om barndomsoplevelser i Venedigs jødiske ghetto (rigt illustreret), dels tre mere faktuelle om hemmelige selskaber, frimurerne og Venedig. Desuden illustreret liste over kapitelgrader i frimureri

Sammenligning

Denne udgave er i farver, og har som nævnt en lang række forord. Den tidligere udgave har desuden været vanskelig at skaffe i flere år, så det er bestemt på tide med en ny udgave

Samlet konklusion

En klassiker i Corto Maltese-serien, der har været længe ventet af fans og faste læsere, smukt farvelagt og med fire spændende forord