Lektørudtalelse

Forfatter: Kirsten Katholm

Anvendelse/målgruppe/niveau

En epokegørende klassiker indenfor kvindefrigørelsen af John Stuart Mill (1806-1873). Bogen vil trods sin sværhedsgrad finde mange læsere med historisk og aktuel interesse for emnet

Beskrivelse

Bogen beskriver det uretfærdige i, at lovgivningen i 1869 i England bestemte, at kvinder var udelukket fra det offentlige liv og desuden blev undertrykt i den private sfære. Hovedtemaer i bogen er Mills stærke argumenter for kvinders økonomiske uafhængighed og for at få gennemført en fuld frihed og retslig ligestilling, fordi alle mennesker er lige. Peter Thielst placerer i forordet værket ind i en historisk litterær og politisk sammenhæng

Sammenligning

Nyoversættelse ved Karen Dinesen af "The subjection of women" fra 1869 med væsentlige udvidelser og grundige noter på grundlag af en udgave ved Alan Ryans fra 2006. Der foreligger en oversættelse af Georg Brandes fra 1869, som blev revideret i 1885. Denne udgave blev genudsendt på dansk i 1979 med både forord til første og anden udgave. I forordet til denne nyoversættelse skriver Peter Thielst om oversættelsen af Brandes "Den er sprogligt stærkt præget af sin tid og desuden noget fri, dvs. ofte mere en gengivelse af den formodede tankegang end en egentlig oversættelse."

Samlet konklusion

En væsentlig nyoversættelse, som vil udbrede denne klassiker, der er skrevet ind i en helt anden tid. Den har også aktualitet i vores moderne tid, hvor der stadig ikke er fuld ligestilling mellem mænd og kvinder