Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Samtalebøger, her subgenren e-mails, er populære. Vil tiltrække kultur- og litteraturinteresserede

Beskrivelse

E-mail kommunikation mellem Jørgen Leth og Morten Sabroe. Ikke kedeligt! De stærke personligheder fylder, velgørende, maskulint tankevridende, menneskeligt vedkommende. Leth og Sabroe udfordrer og provokerer hinanden og læseren. De beretter simpelthen suverænt om det liv vi alle, trods forskellig livssituation, er fælles om. Og kvinderne, erotikken, spiller som forventeligt en retmæssig og pyntelig hovedrolle. Leth fortæller fra Haiti og Danmark, Sabroe fra Danmark, Nordsjælland og en længere rejse til Thailand. Emnerne er bl.a. film, litteratur, kunst, musik, alder, kvinder, sex, erotik. Leth nyder en rom og cola på Haiti og Sabroe er til julesammenkomst hos Hanne-Vibeke Holst. De skriver om kritikere og kritikken, om det at skildre det svære, men dejlige erotiske som Leth fx gør det i Det uperfekte menneske, hvor Sabroe erkender, at det nærmeste han kommer til at fortælle om sit personlige erotiske liv er de 3 prikker (...) han lader følge sit litterære kølvand på vej ind til kæresten i soveværelset

Sammenligning

Når man mailer, hvor Svend Aage Madsen og Flemming Chr. Nielsen også mailer litterært suverænt er oplagt at sammenligne med, dog er indholdet naturligvis så forskelligt, som de fire mailende mænd er det

Samlet konklusion

Var blot al e-mail-kommunikation så interessant, provokerende, nærværende og velskrevet. Hvilket land titlen hentyder til?, tjah, det er enten Danmark eller Haiti