Lektørudtalelse

Forfatter: Rikke Bruun

Anvendelse/målgruppe/niveau

Denne femte krimi om politiassistenten Louise Rick vil sælge sig selv til de mange femi-krimifans. Krimien kan læses selvstændigt, men det er en fordel i forhold til personernes udvikling at læse de foregående bøger

Beskrivelse

En klassefest, som Louises plejesøn Jonas deltager i, ender i meningsløs vold og den 12-årige Signes død, da en flok unge crasher festen, og Louise bliver først og fremmest involveret personligt i jagten på de unge. Professionelt arbejder Louise med opklaringen af nedskydningen af en ung mand med rockerrelationer og rockernes jagt på enken og dennes lille datter. Sagernes flettes sammen af en mordbrand, og en verden med vold, økonomisk kriminalitet og hævn afsløres. Louises veninde journalisten Camilla Lind sender et afgørende tip fra USA, og sagen opklares men ikke uden tragiske konsekvenser. Det er en spændende og aktuel krimi med mange tråde, som går op i en højere enhed. Bogen handler også om forhold og komplikationer mellem forældre og børn i dagens Danmark

Sammenligning

Sara Blædels krimier hører til i samme liga som Läckberg, Egholm og Marklund

Samlet konklusion

Endnu en spændende krimi fra Sara Blædel, som holder sin læser fast med sin mange tråde. Bogen giver et troværdigt billede af nutidens komplekse kriminelle verden, og som i femi-krimiens tradition giver os historien om enlig karrierekvinde, der har taget en forældreløs 12-årig dreng til sig