Lektørudtalelse

Forfatter: Boy Olesen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen henvender sig til børn ca. fra 3.-4.kl. altså fra 9-11 år. Den kan anvendes til mange forskellige undervisningsorganiseringer, fra såvel emne- som projektarbejder til individuelle aktiviteter

Beskrivelse

En rigtig god bog, der fortælles gennem Vincent van Goghs bror Theo. Et flot layout gør bogen attraktiv. På stort set alle sider er der kopieret flotte farvebilleder af van Goghs malerier. I teksten kommenteres malerierne og de flettes fint ind i van Goghs svære liv, og hans forskellige maleperioder. Sproget er enkelt med korte sætninger og kun beskeden brug af svære ord. Sammen med bogen er der udgivet en cd-rom, som omfatter et billedgalleri af van Goghs malerier, tidsliste med faktaoplysninger, spil og en quiz. I bogen er der ud for de forskellige malerier, lavet henvisninger til cd'en

Sammenligning

Der er udgivet ganske mange farverige flotte bøger om van Gogh, men ikke tidligere til denne unge målgruppe

Samlet konklusion

Glimrende bog, der formår at komme ud til den yngre målgruppe, med et godt men ikke helt nemt emne