Lektørudtalelse

Forfatter: Per Drustrup Larsen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Gode krimier og krimiserier er der altid efterspørgsel efter, og her er en desværre lidt overset forfatters 3. bog i serien om kriminalkommissær Montalbano og hans meriter på Sicilien. De fortjener mere opmærksomhed, så her er en god mulighed for at rette op på det

Beskrivelse

Forfatteren har mange fans i Italien til sin serie på mindst 9 bøger, hvoraf flere er filmatiserede og også har været bragt på dansk DR2. Også denne spændende og facetterede historie, hvor Montalbano igen må udfolde sin dygtighed samt sine både sympatiske og voldsomt manipulerende talenter, før opklaringen er på plads. En tunesisk mand myrdes på en fiskerbåd, og en næsten pensioneret forretningsmand stikkes ned i sin opgang. Enken beskylder mandens elskerinde for knivmordet, men hun er forsvundet, og Montalbano finder kun sønnen, der er titlens madpakketyv. Ikke så meget mafia, men til gengæld mange luskede politiske intriger, uduelige og korrupte politifolk samt ikke mindst masser af gode persontyper, lokalkolorit og varm siciliansk stemning

Sammenligning

De to første bøger i serien hedder Vandets form og Terracottahunden, og de minder især om Dibdins bøger om Aurelio Zen og Leons om Guido Brunetti

Samlet konklusion

Montalbano er ikke bare en dygtig og ulydig (mod sine overordnede) politimand, men også en varm person med et stort hjerte for de undertrykte samt for mad, men knapt så stort for sin kærestes gifteplaner. Kritisk, satirisk, munter, varm, dramatisk og velskrevet Hvad mere kan man forlange? Kom bare med de næste på dansk!