Lektørudtalelse
Anvendelse/målgruppe/niveau
Denne personlige nærlæsning af højdepunkter i Karen Blixens forfatterskab må interesse mange af Blixens læsere. Forfatteren anbefaler, at man læser hendes værker først inden man går i gang med hans analyser og vurderinger
Beskrivelse
Forfatteren er tidligere ambassadør og pensioneret i 2001. Siden har han bl.a. beskæftiget sig med læsning af Karen Blixens værker og udgav i 2007 Karen Blixens Værk, bind 1, en nærlæsning og analyse af Syv fantastiske fortællinger. I nærværende bind 2 er det Den afrikanske Farm, Sorg-Agre, Karyatiderne, Ib og Adelaide, En Herregaardshistorie, Babettes Gæstebud og Ehrengaard der underlægges en personlig og velskrevet nærlæsning og grundig analyse. Herudover rummer bogen som i bind 1 et særligt afsnit om kulturhistoriske tidsbilleder. Visse afsnit fra del 1 er gentaget i del 2. Bl.a. fra forord, indledning og konklusion samt sammenfatning af vurderingen af Syv fantastiske Fortællinger
Sammenligning
Karen Blixens forfatterskab er stort og klassisk, hvilket litteraturen om det vidner om. Nærværende analyser udgør et fint supplement til den eksisterende litteratur
Samlet konklusion
En personlig og veloplagt gennemgang og analyse af 7 højdepunkter i Karens Blixens forfatterskab