Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

35 såkaldte "knaldperler" med moden sex fra kvindelig synsvinkel. Nok til den lidt mere modne læser, især måske kvindelige læsere rundet de fyrre, men yngre læsere af begge køn kan her lære, at sexdrivet altså ikke stopper med alderen

Beskrivelse

2 modne kvinder og veninder, der i forordet præsenterer sig som bedstemødre, Tove Nielsen og Irma Henriksen, er blevet trætte af ungdommens påståede patent på sex. De samler her egne og veninders erfaringer til en lang række uhøjtidelige, muntre fortællinger, der er befriende fjernt fra et glansbillede af erotik. Her er råt for usødet fortællinger om modne kvinder, ofte med yngre elskere. Der er fx Gurli på 57, som møder kuvøseguf i en mand på 33, men hendes guldtand kommer på afveje grundet en sex-aktivitet de fleste nok kan gætte. En kvinde må erkende, at hankatten Sofus ikke bryder sig om maskulin konkurrence fra evt. kærester. Strip uden forventede virkning, og tips til modne kvinder om, at stå og se uafhentede ud under uret på banegården. Der er misforståelser som trives, og oftest forventninger, der aldrig indfries. Nogle vi nok finde historierne for platte, mens andre vil ønske sig, at sexscenerne var lidt mere udpenslede. Der er forbavsende lidt erotisk lyst i historierne, og megen kold kikset lir. Men sådan er sexlivet nok også indimellem

Sammenligning

Det modne sexliv er sjældent skildret så direkte som her

Samlet konklusion

Mere koldt knalderi end erotisk perleri, men alligevel en savnet bog om munter moden sex, som nogle kvinder føler og ser den