Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen retter sig mod læsere som ønsker mere dybtgående og velovervejede forklaringer på terrorens anatomi end daglige nyhedsmedier kan bringe. Kan finde anvendelse både hos almindeligt politisk interesserede og i uddannelsesmæssige sammenhænge

Beskrivelse

Moderne terrorisme er en del af dagligdagen, og ikke en avis eller nyhedsudsendelse uden at en terrorbegivenhed nævnes. Bogen beskæftiger sig med terrorens væsen ud fra en række forskellige synsvinkler: terrorens struktur, terror og religion, terrorens psykologi, terrorisme og medier og krigen mod terror. Efter en glimrende introduktion om moderne terrorisme på ca. 25 sider forsøger 12 eksperter på hvert deres område på baggrund af spørgsmål fra bogens 2 forfattere i denne interviewbog at indkredse terroren. En god ide, da der ikke er tale om 12 enige eksperter, og det giver en meget forskellig og nuanceret belysning af emnet

Sammenligning

Bogen adskiller sig fra andre bøger om terrorisme ved de forskellige synsvinkler og korte og kvalificerede meninger om moderne terrorisme

Samlet konklusion

En kort og bred indføring i moderne terrorisme og dens anatomi belyst gennem interviews med 12 danske og udenlandske eksperter