Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Anvendelse/målgruppe/niveau

Oprindelig skrevet for studerende ved Jysk Åbent Universitet som en introducerende fremstilling om Romerriget. Den vil sikkert også kunne anvendes i gymnasiets ældste klasser og tilbyder sig som seriøs og fremkommelig historieskrivning for et ellers interesseret publikum. Omslagsbillede af Colosseum med ledsagende titel signalerer fint sigte og indhold

Beskrivelse

Forfatteren er docent i historie ved Århus Universitet. Roms historie igennem mere end 1000 år: samfundsmæssige, politiske, sociale og kulturelle aspekter beskrives indgående. Bogen kommer omkring mange facetter af bystatens liv og historie og tilbyder sig med flere synsvinkler: romernes egen samtidige og eftertidens med dens retrospektive vurderinger og tolkninger af Roms indflydelse og rækkevidde frem til vor tid

Sammenligning

Der er udkommet en del litteratur om Rom og de romerske kejsere i de senere år (bl.a. Susanne William Rasmussens Politikens bog om romerne og Gunnar Dahls Tiberius, begge fra 2006. Denne bog er 4. udgave, nu illustreret og for flere kapitlers vedkommende omskrevet og -disponeret, opdateret m.v. i takt med nyere forskningsresultater. 1. udgave er fra 1989

Samlet konklusion

En fremstilling der favner et sandt tusindsårsrige som har sat sig dybe spor i vor egen kultur, her kyndigt præsenteret af en forfatter der øser af et mangeårigt virke som forsker, underviser og ikke mindst formidler, hvad der her er resulteret i en flot og interessant udgivelse