Lektørudtalelse

Forsiden på denne nye digtsamling af Lone Hørslev (f. 1974) er et fotografi af en hånd med en fjerkræsaks. Hånden, der har åbnet saksen, har røde negle, hvor lakken er ved at skalle af. Hermed illustreres temaet i digtene og jeg-fortælleren, som er en kvinde. Denne fortæller har ikke mere fine røde negle, fordi hun ikke har styr på sig selv og sit liv. I digtene beskrives hendes tanker om et kærlighedsforhold, som nu er afsluttet. Hun er midt i et dramatisk opgør med mange overvejelser om, hvad hun vil gøre. I et af de første digte udtrykker hun det således:"...jeg tænkte/det er sært/som slet ingen ser mig/som jeg står her i skyggen/af mit eget besværlige forhold til LYKKEN og rasler nervøst/med et skoldhedt strygejern/med damp i. Jeg kunne aldrig slå nogen ihjel. Jeg kunne aldrig bruge en fjerkræsaks. Jeg kunne aldrig spise en ugle..". Et afsnit i digtsamlingen har titlen NYC og relaterer fortællerens liv til dramatiske begivenheder i byen New York. I slutdigtet, som er et længere prosadigt, beskriver hun sit selvportræt i ord, som viser en mulighed for at komme videre i livet. Digtsamlingens sprog er fyldt med tankespring og lette og hurtige associationer, der rummer en humoristisk og ironisk undertone. Digtene er lettilgængelige og retter sig mod alle lyriklæsere - også unge, der gerne vil læse moderne dansk lyrik