Lektørudtalelse

Houellebecq lever her fint op til sit ry som væsentlig forfatter, der både er plat og dybsindig. Daniel - succesrig komiker i slutningen af fyrrerne - har tjent en formue på sexistiske, racistiske og voldsforherligende shows. Nu er han midt i en livskrise, udløst af en neurotisk angst for at blive gammel. Han er stærkt fokuseret på seksuelle præstationer, om han stadig kan eller ikke kan, om hans nosser hænger lige så meget som jævnaldrende kvinders bryster og den slags. Midt i disse væsentlige midtvejsmandeproblemer bliver han optaget af en religiøs sekt, som prædiker evig ungdom, frihed, uansvarlighed og nydelse. Fra Daniels fortælling klippes til en fremtid styret af sekten, hvor fortællerne er kloner af Daniel i et samfund, hvor man er totalt orienteret om sig selv. Mennesker fremstilles ved kloning, så man er fri for alt bøvl med børn, gamle og andre sociale relationer. Det viser sig, at Daniels problem er, at han er afhængig af kærlighed for at kunne fungere, og det dur jo ikke i en narcissistisk og ekstremt individualistisk kultur. På den måde bliver romanens platheder drejet til en skarp og meget velskrevet kulturkritik med et raffineret spil mellem de forskellige tidsplaner, som fortællerne bevæger sig i. Målgruppe: Samfunds- og litteraturinteresserede, som orker forfatterens specielle stil, tag bestik af hans tidligere romaner, især Elementarpartikler, 2001