Lektørudtalelse

Det er allermest som at læse Matador, at læse Jette Kjærboes "efterfølger" til Albertines fortællinger (1992). Bagsideteksten præsenterer selv Juttas år som en selvstændig fortsættelse og derfor også citationstegnene; romanen kan nemlig sagtens læses som en selvstændig oplevelse, men man får bestemt lyst til at have læst med fra begyndelsen og nogle detaljer undslipper helt sikkert ellers fortællingerne om Jutta, hendes familie og omgangskreds samt indvånerne og det øvrige liv i og omkring "ø-hovedstaden" Flakhavn. På samme måde får læseren i hvert kapitel, som enten er Juttas breve til fasteren eller Juttas nieces senere fortællinger, oprullet hovedpunkterne af et menneskes, en families eller en slægts hele situation, mens alle kapitlerne tilsammen giver flere detaljer, følger op på andres historier samt uddyber alle de antydninger, som både livene i det lille samfund og på samme vis denne kollektive slægtsroman lader skinne igennem. Hvert kapitel er betitlet med de(n) impliceredes navn(e) og foregår både ude og hjemme og i den store og den lille historie. Fortællingerne er velskrevne, og selvom nogle levnedsbeskrivelser er mere interessante end andre, er den samlede historie bestemt læseværdig. Personliste bagerst i romanen for nye læsere