Lektørudtalelse

Dette er, siger fortælleren, den endegyldige og sande historie om Don Juan. Men hvis man tror, det handler om forførelse og erotik, må man tro om igen. Don Juan handler om flugt og sorg, om livet og om at gribe dets øjeblikke, selv om det blot bliver i enkelte glimt, at man kan (be)gribe det. Don Juan er på flugt og kommer tumlende til en kro i Île-de-France. I løbet af syv dage fortæller han sin historie om de foregående syv dage. Det er en fortælling om en rejse til syv steder og syv kvinder: Fra Damaskus til Hollands vestkyst, fra Nordafrika til en norsk fjord. Det episke forløb er brudt op i glimt af erindring, sanseindtryk og refleksioner, fortalt af krofatter, som er den jeg-fortæller, der refererer Don Juans beretning. Det er en kompleks, svær og gådefuld roman, som skal læses langsomt og helst flere gange. Det gør man også gerne, for sproget er en stor oplevelse og så smukt, at det synger i én længe efter, at man har læst det. Det er betegnende for romanen, at den slutter lige så gådefuldt, som den er forløbet: Findes den syvende kvinde? Og hvad er det navn, som er knyttet til talismanen, og som ikke er en kvindes navn? Absolut en smal bog, som man ikke må snyde lånerne for. Østrigeren Peter Handke (f. 1942) er rost som en original forfatter i ny europæisk litteratur. Hans romaner har ikke været oversat til dansk siden 1970'erne