Lektørudtalelse

Forfatter: Henrik H. Pedersen

Bogen er 2. reviderede og billedmæssigt udvidede udgave i forhold til 2. udgaven fra 1980. Det er især på billed-siden der er sket enkelte ændringer og det er sammenlagt blevet til en ganske flot illustreret udgivelse i A4-format. Billederne, heraf mange i fin farvegengivelse, hører til blandt de kendte af Marie Krøyers værker (enkelte af P.S. Krøyers er også næsten selvsagt med) og bogen er desuden fint illustreret med fotos af Marie og hendes familie og den kunstneriske omgangskreds. Her er også enkelte nye siden sidste udgave, så vidt jeg kan se. På tekstsiden er der ikke sket de store ændringer. Loerges belyser også i denne udgave Maries liv som kvinde, mor og kunstner gennem den omfattende brevkorrespondance som findes med bl.a. Brandes, Sophus Schandorph og Agnes Slott-Møller. Marie Krøyer er jo et evigt populært emne blandt især bibliotekets ældre læserskare og er den gamle udgave fra 1980 slidt bør man investere i den ny