Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Denne udmærkede bog henvender sig primært til studerende og uddannede faggrupper, der via deres arbejde beskæftiger sig med rådgivning af andre. Den er logisk opbygget med følgende opdeling: Delt op i 4 hovedafsnit, introduktion, rammer og platform for rådgivning, rådgiverens kommunikative egenskaber samt refleksionsopgaver og praktiske øvelser. Hvert hovedafsnit bringer en teoretisk indgang krydret med konkrete eksempler flettet ind i teksten. Ud fra primært humanistiske ideer tages fat på de væsentlige elementer i rådgivning - rådgiverens evne til at kortlægge det væsentlige i rådsøgerens problemstilling, at være opmærksom og evnen til at give respons for at bringe den rådsøgende frem til ny erkendelse/forståelse. Sproget er ligefremt - dog præget af de faglige termer, der knytter sig til emnet. På relevante steder bringes diagrammer og skemaer, som er væsentlige visualiseringer af udsagnene. Forrest i bogen en veludbygget indholdsfortegnelse og bagest litteraturliste og stikordsregister. I rækken af pædagogisk litteratur, der udgives, vil denne være en udmærket indgang til at beskæftige sig med optimering af den rådgivning, der fx i folkeskolen ydes både elever og forældre