Lektørudtalelse

Efter det store gennembrud med Halvbroderen har Lars Saabye Christensen bevæget sig over i kammerspillet og den klassiske tragedie. Bogen er inddelt i tre akter og med en pause der skildrer den største depression af dem alle: Det Kaspiske Hav. Romanen begynder med ordene: "Jeg havde en god opvækst. Mor gik tidligt i seng. Far døde da jeg var tolv. Jeg var enebarn". Vi følger den navnløse hovedperson fra tolv og til ca. syttenårs alderen. Faderen har begået selvmord og moderen lukket sig inde i soveværelset. Herefter kaldes hun blot enken. Drengen vokser op med den "kolde" tante der har sit hyr med drengen. Han ejer nemlig ingen skam i livet og er i det hele taget en tvetydig figur: "I nat er jeg dreng. I morgen er jeg pige, en lille pige". LSC har begået en virkelig fantastisk roman, både rørende og skræmmende og især i portrættet af drengen som er dømt til at være "outsider". Han er aldeles ondskabsfuld, men alligevel holder man med drengen, for han er samtidig et offer for fortielser og hemmeligheder. En anden genistreg af forfatteren er mere fortælleteknisk. Hovedpersonen, som er jeg-fortæller, giver flere versioner af samme hændelse. Vi skal tænke over, hvad der er sandt eller falsk. Bogen vil helt sikkert tiltrække nye læsere