Lektørudtalelse

Forfatter: Claus Bundgaard

Fotografisk genoptryk af forfatterens skriftserie fra 1986-90, hvilket betyder at de litteratur- og adressehenvisninger, der findes i hvert bind ikke er opdaterede. Blomstermedicin, som er udviklet af den engelske læge Edward Bach (1886-1936), er ikke et planteekstrakt i traditionel forstand, men nærmest en koncentration af plantens vibrationer eller bevidsthedsliv. Han fandt i alt 38 planter med hver sin karakter, som indtaget i dråbeform kan behandle specifikke psykiske tilstande hos patienten. Christiansen har samlet sin beskrivelse af de 38 planter tematisk i 7 små hæfter. Beskrivelsen af den enkelte plantes virkeområde er hentet fra Chancellor: Illustrated handbook of Bach flower remedies (1971) og fylder ikke mere end et par sider. Desuden er hver enkelt plante gengivet i en dårlig sort/hvid kvalitet, som ikke kan bruges til at bestemme planten efter. Resten (over halvdelen) af hæftet er indledning, astrologiske sammenhænge, registre og lister, som er identiske for alle 7 bind. Risom Petersen: Blomstermedicin (1977) giver en bredere og mere sammenhængende fremstilling af emnet. Henvender sig fortrinsvis til behandlere