Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Familien Grace, der består af moderen, tvillingerne Jared og Simon samt storesøsteren Mallory, flytter ind i et gammelt og forfaldent hus. Her finder børnene et hemmeligt bibliotek samt en mystisk Felthåndbog, der omhandler overnaturlige væsener. Denne uafsluttede børneroman er det første bind ud af seks bøger, hvoraf den sjette bog så vil være ovennævnte Felthåndbog. Det er en spændende, velskrevet og godt disponeret historie, der sikkert vil fænge hos de 9-12-årige. Selve plottet er spændende uden at være uhyggeligt. Bogen har en aura af klassisk tidløshed over sig både i indhold og udseende. Både skrivestil og nogle af motiverne har mindelser om fx Narnia-serien af C.S. Lewis. Der er gjort meget ud af bogen, der har en fyldig indholdsfortegnelse, en liste over de mange gode illustrationer, et kort over Spiderwick Gods og omliggende jorder samt en personlig henvendelse til læseren. Bogen har desuden et handy format og en læsevenlig typografi. Fin glittet forside med stemningsfuldt billede af de tre børn, og bogens titel i gotisk stil med ornamenterede bogstaver