Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

En femikrimi af en helt ny støbning og dertil 1. bind i en serie som stille og roligt har trukket et langt fan-spor efter sig og som nu også skal filmatiseres. Den er et uhyre charmerende goddag til Botswana og lederen af det første detektivbureau i landet: Precious Ramotswe. Mma (fru) Ramotswe er en elskværdig og meget fyldig kvinde i 40'erne der ved hjælp af en arv fra sin elskede kvægavler-far bliver i stand til at etablere sig med egen virksomhed i hovedstaden Gaborone. Hendes uundværlige hjælpere er den dygtige og effektive sekretær Mma Makutsi med meget fin sekretæreksamen samt mekanikeren J.L.B. Matekoni - trofast, lidt tavs og meget forelsket i damedetektiven. Der bliver hurtigt gang i butikken og glem nu alt om sofistikerede mord og indviklede teknologier; her er tale om mere dagligdags problemer som snyd, bedrag, utroskab, forsvundne ægtemænd og den slags. Alt er meget fremmedartet og afrikansk og dog alligevel så genkendeligt i sin menneskelige grundsubstans. Mma Ramotswe er et fornøjeligt, snusfornufigt menneske der har haft sit at døje med det andet køn og nu ikke er let at snøre. Hun skildrer sit Botswana, så man både kan se og dufte landet med den kæmpe Kalahari ørken. Forf. er skotsk juraprofessor der har boet i Botswana