Lektørudtalelse

Forfatter: Hans Radsted

1. udgave af bogen udkom i 2000 og var på 47 sider, så 2. udgave er væsentlig udvidet med bl.a. nye spillepersoner. Det er en bog til begyndere i genren live rollespil, som får en grundig, men også overskuelig, indføring i emnet. Bogen kan læses fra ca. 13 år, men for at få noget vellykket ud af de mange forslag til dragter og rekvisitter skal man nok være noget ældre. Efter en kort indføring i spillets basale teknikker følger så forslag til 16 spillepersoner fra både middelalder og Tolkiens univers, ligesom der er et forslag til en transportabel middelalderbolig. Hvert opslag er dobbeltsidet med en fotoillustration af personen, en spillefortælling, en casting og forslag til udstyr. Bogen slutter med omtaler om regler, kamp, død, evner og scenarier. Bogen er meget indbydende med gode farvefotos og tegninger af Jesper Ejsing. Den er nok mest egnet til privat brug, men kunne nok også bruges som inspiration til et dramatiseret undervisningsforløb om middelalderen eller som oplæg til en lidt utraditionel lejrskole