Lektørudtalelse

Forfatter: Elin Søborg

Begge forfattere til denne lette bog om Tyrkiet er kendt for en række letlæste fagbøger og billedbøger om især geografiske emner. Bogen her er opbygget som tidligere bind i serien om bl.a. Kina, Indien og Vietnam med placering, naturforhold, livet på landet og i byerne, lidt historie, herunder også lidt om kurderne og selvfølgelig om Atatürk og religionen. Gennem en 10-årig landsbypige, der også har familie i Danmark, fortælles lidt om livsvilkårene. Teksten er verssat og 2-spaltet, åben i typografien men ikke altid lige let, selvom en del af de lange ord er delte. De mange gode og oplysende billeder hjælper dog også med til forståelsen. Der er en kort ordliste og ideer til videregående læsning for de lidt ældre. Det kan selvsagt ikke være et udtømmende billede, man kan give af et land på denne plads og på dette læseniveau, men bogen giver et godt førsteindtryk for aldersgruppen af et af de lande, mange børn enten kender selv eller har kammerater, der kender. Der findes ikke andet nyere om emnet til selvlæsning på dette niveau. Til opgave- og fornøjelseslæsning for gode læsere fra ca. 8 år og også ikke så gode læsere i 12-13-års alderen