Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Bråe Olesen

Juleklip i karton af den slags der også kræver skærekniv, udover saks og en vis fingerfærdighed. Børn kan være med på nogle af modellerne fra 9-10 år med voksenhjælp. Der er modeller og skabeloner til julenisser i iskrystaller, engle og måner med nissehue. De fleste klip er til ophængning i vinduer eller på juletræet. Der er også et enkelt julekort. Forfatteren har udgivet flere bøger om emnet, og disse klip er i den vanlige stil. Modellerne er ikke særlig lette, der er mange dele til de fleste af modellerne, som er traditionelt "julede" de fleste af dem. Der er skabeloner til at fotokopiere eller overføre via pergamentpapir. Modellerne afbilledes på flotte farvefotos i vekslende størrelser. Den instruktive tekst er kort, præcis og enkel. Bogen kan supplere de øvrige titler vi har om emnet. Forsidefoto med 7 modeller ophængt på trævæg, fungerer fint, og bagsideteksten er klar og overskuelig sammen med to fotos af yderligere 4 klip på bagsiden