Lektørudtalelse

Forfatter: Bent Birk Kristensen

Ny serie fra forlaget hvor en række aktuelle emner behandles. I nærværende bog beskrives forskellige aspekter af terrorisme. Hvert aspekt behandles på en dobbeltside med lidt tekst, faktabokse og store farvestrålende fotos som fint understøtter teksten. Eksempelvis kan nævnes: hvad er terrorisme, terroristernes metoder, hvem kan blive terrorist, hellig krig, øko-terrorisme og bekæmpelse af terrorisme. Bagest er bogen forsynet med ordforklaringer, yderligere informationer og stikord. Det er selvsagt begrænset hvad der kan beskrives på den forholdsvis korte plads, men bogen er meget anvendelig til folkeskolens ældste elever, til hvem der, på trods af den strøm af bøger, der er kommet om terrorisme, ikke findes så meget aktuel litteratur om dette emne