Lektørudtalelse

Forfatter: Annemette Suhr

Forskere præsenterer en række artikler om fænomenet chat som det bruges af børn og unge, og den betydning det får for forskellige områder i deres liv. Det er kompetente fagfolk der skriver, og bogen er en glimrende mosaik af billeder. Blandt de vinkler der lægges på emnet er chat som identitetsskabende aktivitet, chat som sprogligt redskab, chat som læreproces og chat som adgang til en konkret global dialog. Der henvises flittigt til før offentliggjort materiale som især artikler, og sproget bærer en del præg af forfatternes akademiske baggrund, så den vil først og fremmest være brugbar for fagfolk som lærere, pædagoger og forskere. Men også særligt interesserede forældre vil her kunne få nærmere indblik i hvorfor deres børn tiltrækkes sådan af cybersnakken. I bogen konkluderes ikke samlende på emnet, så derfor står hvert enkelt afsnits konklusioner alene, og der tages ikke det fulde skridt mod en egentlig analyse af chatten set i forhold til børnenes hele liv og dermed dens rolle i dagliglivet. Mosaikkens enkelte dele er dog spændende i sig selv, og en for mange voksne mystisk verden åbner sig lidt