Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Fosdal

Dette er Anne-Pia Godske Rasmussens anden bog med tøj til babydukker - New born baby, 40 cm og Baby born, 43 cm. Bogen skal nok blive populær. Den adskiller sig fra andre dukketøjsbøger, også forfatterens tidligere bog, ved at have rigtig mange modeller til de helt små babyer. Der er desuden en del tilbehør: badelagen, pusletaske, bæresele, sækkestol, legetøj til dukkerne m.m. Det skal nok vække interesse. En del modeller er enkle nok til at dukkemødre og -fædre vil kunne være med ved syningen. Fremgangsmåde for alle modeller er grundigt forklaret, og bagest i bogen er der mønsterark i fuld størrelse. Bogens billeder er lækre, farverne douce, domineret af lyserødt og lyseblåt