Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Landberg

En lille, afsidesliggende by i Appalacherne er rammen om 3 historier der efterhånden flettes ind i hinanden. De handler om ensomme mennesker der på en eller anden måde har sat sig uden for livet. En ung enke og insektforsker, fremmed i sin afdøde mands familie, prøver at drive gården videre med nye metoder og vinder langsomt respekt for sit arbejde. En midaldrende vildtbiolog har søgt et ensomt job i bjergene efter en skilsmisse. Hun ønsker kun dyrenes selskab indtil en ung jæger en dag kommer forbi.. Den tredje historie beskriver en ældre enkemand, der er forbitret over naboens økologiske dyrkningsmetoder, indtil de en dag mødes og opdager mange fælles interesser. Forfatteren er biolog og selv vokset op på landet. Hun har stor viden om natur og økologi, og også om det lillebysamfund i bjergene som hun beskriver. Der er ikke tvivl om at hun er passioneret miljøforkæmper, og dette præger da også bogen, dog på en ufrelst måde. Handlingsmæssigt er det en underholdende, velskrevet og bestemt læsbar trivi med lidt skematiske personer; men den store viden og de mange naturbeskrivelser fra den smukke egn løfter den op. Der er tidligere kun oversat en titel af forfatteren Grise på himlen fra 1994 der foregår blandt cherokee indianere