Lektørudtalelse

Forfatter: Steen Agger

I den velkendte serie letlæste fagbøger er her en lille sag i stift bind om ræven. Forsiden viser et farvefoto af en ræv, som slikker en hvalp. Bogen fortæller om udbredelse, føde, sanser, spor, område, hvalpenes fødsel og opvækst samt om rævenes død på grund af sygdom, trafik eller jagt. Der er også lidt om slægtninge, ordsprog om ræve og nogle fakta. Bagest findes stikordsregister og litteraturliste. Bogen er forsynet med gode fotografier og nogle få tegninger. Teksten er verssat med ret store typer. Sammensatte ord skrives med bindestreg. Bogen kan læses fra 2. klassetrin. Den henvender sig til naturinteresserede børn. Også velegnet til frilæsning og fagligt læsekursus. Opgaver hertil findes på forlagets hjemmeside. Man kan læse om ræven i en del andre bøger bl.a. Dyr i skoven 1 fra 1998. Den er af omtrent samme sværhedsgrad og fortæller også om flagspætte, rådyr og myg