Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Har du lyst til at lave din egen lippgloss, en træpolitur til gamle møbler, te mod nyresten eller din egen skocreme, eller har du lige glemt, hvordan det nu er man henkoger, så er man godt hjulpet med denne store bog om gamle husråd, som er oversat fra tysk men bearbejdet til danske forhold. De fleste af rådene stammer "fra de gode gamle dage", hvor der ikke var så mange penge til at købe alting færdiglavet, og hvor der var tid, masser af tid. Rådene er inddelt i 5 hovedgrupper: sundhed, kropspleje, husholdning, madlavning og haven, og bagest er en liste over de ca. 100 vigtigste ingredienser, som bruges her med angivelse virkning, anvendelse og forhandler. Langt det meste kan købes hos materialister, på apoteket eller i helsekostforretninger. Jeg forestiller mig ikke, at man med denne bog i hånden begynder at fremstille alt selv, men jeg synes, det er en sjov og inspirerende bog at kigge i, og så kan man jo håndplukke de ting, som man lige har lyst til. Der er kommet flere bøger med råd og tips i de senere år, bl.a. På krukker og flasker, 1997, Gode råd er ikke dyre, 1998 og Sund fornuft, 2000, men ingen af dem er så omfattende som denne nye