Lektørudtalelse

Forfatter: Britta Liboriussen

Fortællinger for børn fra ca. 7 år. Otte norske forfattere har givet hver sit bud på en gyserhistorie til højtlæsning. Forfatterne er Toril Brekke, Tor Edvin Dahl, Jon Ewo, Øystein Rosse, Bjørn Rønningen, Kjersti Scheen, Kim Småge og Marianne Viermyr. Historierne er lidt svingende i gys og intensitet. Bedst er de historier, der som den første Madam Pam lader læseren sidde tilbage med den lille tvivl: Der findes da ikke hekse, eller gør der ? Historierne er velskrevne og tilpas uhyggelige for aldersgruppen. Det er det lille gys, det drejer sig om. Ikke de bloddryppende monsterhistorier, som de store børn elsker. Bogen er udgivet med støtte fra Nordisk Ministerråd (Nordbok). Det er også en flot bog med et nydeligt omslag, god papirkvalitet og stor typografi. Bogen er illustreret med farvelagte tegninger, der passer fint til fortællingernes atmosfære af hyggelig uhygge. En sød bog, der egner sig fint til højtlæsning. Kan selvlæses fra ca. 9 år. Appellerende bagsidetekst