Lektørudtalelse

Der går flere veje tilbage til barndommen i disse nye digte af Jørgen Gustava Brandt. Det kan være erindrings- og drømmefragmenter, hvor barndommens og ungdommens steder og mennesker bliver nærværende, men nok så meget er det forsøget på at indkredse den særlige åbenhed og uskyld som karakteriserer barnets tilegnelse af virkeligheden og som for JGB er poesiens inderste væsen og opgave: "Du må begynde forfra at det nære/ ikke vender sig fra dig-" som det hedder et sted. I forhold til sidste års digtsamling Velkendt og fremmed er denne nye bog mindre stram. Det gælder formelt, hvor korte tekster veksler med lange "symfoniske" forløb, og tematisk hvor erindringsdimensionen er til stede samtidig med dyk ned i den tilsyneladende almindelige hverdag, natur og polemiske kommentarer til samtidens "litterære flueknepperi". JGB's digte udfolder og varierer frem for at fortætte og koncentrere. Tilsyneladende løse og let henkastede i al deres ordrigdom, men ser man nærmere til rummer de en musikalitet og rytmisk fornemmelse som er sjælden og kræver stor kunstnerisk disciplin og erfaring. "Talen tilhører ingen" og JGB's generøse og rummelige digte indbyder til en samtale med læseren