Lektørudtalelse

Forfatter: Susanna Christensen

Malle-figuren er enten kendt og elsket eller hadet af børn og voksne i børnebiblioteker landet over. Enkelheden og farverne fænger og fascinerer især børnene. Her kommer en ny titel om den lille mus som formgivet pegebog. Temaet er denne gang leg. Malle kan skiftevis lide at...male, spille guitar, klæde sig ud, bade i badebassin, bage, danse, og lege med panda. Syv opslag i klare, kraftige farver og med sorte konturer rundt om figurerne i den kendte illustrationsstil fra Lucy Cousins. Pegebogen er umiddelbart for de yngste fra ca. 1-2 år og har solide papsider der kan holde til meget, men indholdet og abstraktionsniveauet i bogens tegninger rækker op til 3 år. Bogen har form som et "hus med en busk ved siden af". Denne formgivning forekommer ikke så logisk som havde det været en bil, en traktor, et tog eller lignende der skulle portrætteres. I dette tilfælde virker udstandsningen næsten overflødig. Bogen kunne lige så godt have været firkantet. Der er ellers intet nyt under solen i denne udgivelse, hverken i indhold eller farver. Bogen kan supplere allerede udkomne titler om Malle eller Plet