Lektørudtalelse

Forfatter: Birgitte Bornæs

Bogens formål er "at klæde kristne på" så de kan omvende deres nye muslimske naboer, som i Danmark kan komme fra over 30 lande - en meget nuanceret gruppe m.h.t. øvrig kulturarv. Med udgangspunkt i gensidige fordomme, som har rod helt tilbage i korstogstiden, og det at muslimer/islam nu udråbes til et problem i et samfund, hvor de gensidige fjendebilleder lever i bedste velgående, forklares sammenhænge og forskelle mellem kristen og muslimsk gudsopfattelse, og ligeledes forklares de forskellige trosretninger, der findes inden for islam, samt hvilke folk, der overvejende bekender sig til dem. Bogen fortæller om, hvordan muslimsk tro praktiseres og om almindelige fordomme og misforståelser m.h.t. kristendom hos muslimer. Derefter gives, med udgangspunkt i det grundlæggende i det kristne evangelium, anvisning på, hvordan man kommer i dialog om kristendom med muslimer, hvad deres argumentation vil dreje sig om, og hvordan man imødegår den. Bogens erklærede ånd er tolerance, men målet er omvendelse til kristendom