Lektørudtalelse

Forfatter: Ole Frøslev Christensen

Denne lille biografi giver et indtryk af Nelson Mandelas liv og hans betydning for udviklingen i Sydafrika, fra hans barndom på landet som høvdingesøn, ungdomsårene med uddannelse og arbejdet som advokat sideløbende med det politiske arbejde i ANC. Årene under jorden, arrestation og retssag og de 27 år som apartheidstyrets fange. Endelig præsidenttitel og nobelpris og det utrættelige arbejde med at hele landets sår. Den forholdsvis korte tekst virker meget formel og ikke særlig engageret. Den kan udmærket give stof og oplysninger til projektopgaver og lignende, men den formår næppe at fange ret mange elever. Billedstoffet med fotos i s/h og farve er udmærket, men er flere steder anbragt lidt tilfældigt. Det samme gælder nogle af de citater, som ledsager teksten. Nogle få faktablokke samt en nyttig årstalsliste, ordliste og stikordsregister giver mulighed for overblik. Bogen henvender sig til de ældste elever og appellerer layoutmæssigt mere end Henrik Højer Mikkelsens særdeles velskrevne og fængende bog på 105 tæt beskrevne sider om den store statsmand, som udkom sidste år