Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Verner Nielsen

Billedbogen viser at en skilsmisse for barnet ikke behøver at blive den katastrofe, det umiddelbart så ud til. Med fornuftige voksne kan det blive en ny begyndelse og anledning til ny lykke. Det er en varm og i bedste forstand opbyggelig brugsbog, der sætter ord på de følelsesruskende oplevelser, så mange børn må igennem. I en stille fortælletone tæt på 8-9 årige Mikkels tanker og følelser kan historien opmuntre og forklare og skabe mere ro i et kaotisk barnesind i en skilsmissesituation. Den er bedst til tæt oplæsning i skolens yngste årgange, men kan også selvlæses fra 3.-4.klasse. Teksten er åbent sat i varierede blokke af verssatte linier tilpasset billederne. Disse er varme og venlige naturalistiske akvareller med personerne formet med bløde konturer. De udstråler en tryg og faktisk glad stemning omkring de hændelser Mikkel ser tilbage på et år efter skilsmissen. Vi hører mest om det første chok på dagen, da forældrene fortæller om deres planer, om de kloge forklaringer, Mikkel får af far og mor med et eksempel fra Mikkels egne oplevelser med en kammerat, han ikke kunne med mere, om usikkerheden den første tid i skolen, hvor hændelserne fører ham sammen med den Sara, der nu et år efter skal med ud til far