Lektørudtalelse

Den første del af denne ungdomsbog viser en Jürgensen i fin form med et godt plot og med mange mulige slutninger. Den ca. 20-årige Johnny er overbevist om, at han er en maskine med den mission at skrive en bog. Bogen er under fabrikation, og teksten kommer til ham som tal i en maskinkode, han ikke selv kan læse. Denne side af ham forstyrres af den ret indbydende, men alt for distraherende Diana, der gerne vil i lag med ham. Han må fjerne problemet og beslutter sig for at gøre det med en mukkert. Her midtvejs skifter bogen både stil og målgruppe. Fra at være en underholdende bog om et ungt menneskes problemer med identiteten bliver det til en science fictionroman, men uden at slutningen kommer til at hænge ordentlig sammen med begyndelsen, fordi det pludseligt går for stærkt, så de løse ender ikke knyttes sammen uden postuleringer. Jeg bringer her (næsten) den overraskende løsning: Diana viser sig 100 % at være en robot, mens Johnny er den eneste overlevende af 200 mennesker fra et af de rumskibe, Jorden sendte op for at sikre artens overlevelse. Han har dog som følge af en skade undervejs fået indopereret en maskindel, der har fjernet alle følelser. Bogen fuser noget ud og vil nok efterlade en del læserne i vildrede med intentionen