Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

Vi er med på en spændende rejse i kvindens univers i Middelalderen i et nyt bind i serien om kvindernes historie. Denne bog ser på kvindernes liv i Middelalderens Europa. I et flot design med mange farverige illustrationer og en velskrevet tekst fortæller bogen os om kvindernes liv fra ca. år 1000 til 1500 e. Kr. Moderskabet var livets vigtigste opgave. De gifte kvinder hjalp også deres mænd i marken og derhjemme. Kvinderne fik meget sjældent magt uden en mands støtte, men bogen fortæller også om nogle af de adelige kvinder, som fandt deres position i de politiske kampe. Sprogligt og layoutmæssigt er bog lig de tidligere bind i serien. Bogen er illustreret med flotte farvefotos af malerier, monumenter og skulpturer, og derudover brydes teksten af relevante, historiske citater trykt på gul baggrund. Bagest er der en forklarende ordliste, en meget kort litteraturliste samt et indeks. Bogen er velegnet til opgaveskrivning og til selvlæsning for børn og unge fra 12 år, der gerne vil vide mere om emnet