Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Lykke Simonsen

En ny serie Det uforklarlige har set dagens lys, og lægger ud med en bog om magi og mystik. Bogen indeholder emner som: Hekse og troldmænd, magisk energi, tryllekunstnere, ånder, myter, spådomskunst, kraftcentre og drømme og syner. Bogen har ingen egentlig brødtekst, men er bygget op af dobbeltopslag, som er fyldt med mange ilustrationer med tilhørende tekster. Nogle mere uddybende end andre. Bogen er måske ikke anvendelig til store uddybende opgaver, men er fin til nysgerrige børn, unge og voksne, der gerne vil snuse til emnet. Bogen giver en spændende indgang til emnet, som vi sagtens kan bruge flere bøger om, selvom det er efterhånden er rigt repræsenteret på hylderne. Bogens illustrationer er både tegninger og fotos i farve og s/h. Ikke en bog der vil sætte dybe aftryk, men en bog som vil give læseren et par spændende og begivenhedsrige timer. Billedteksterne er sat med meget små typer og indeholder også mange indviklede ord, derfor selvlæsning fra 12 år