Lektørudtalelse

Forfatter: Lisbeth Thue

Forfatteren tager et nyt tema op, nemlig julekort. Tidligere udkom han med andre hobby/klippebøger, nemlig Søde hundeklip, 99, Søde bamseklip, 98, og Bordkort & pynt til fest, 99. Bogen giver nye ideer og skabeloner til julekort lavet i A5 karton, der bliver foldet til dobbelte kort. Skabelonerne kopieres vha. pergamentpapir over på farvet karton. Bogens første kort er ganske simple, men efterhånden bliver forslagene mere avancerede. Der er ideer, hvor man indsætter harmonikapapir, så kortet bliver rumligt. Nogle kort er udformet således, at første side virker som billedramme til det egentlige billede, der gemmer sig inden i kortet, og der er også et par forslag til pop up-kort. Forrest i bogen er en side om redskaber og bogens skabeloner. Alle bogens kort er fotograferet, og alle skabeloner er i naturlig størrelse – ligeledes i farver. Ved hver model er en udførlig arbejdsbeskrivelse. Børn fra 3.-4. kl. kan selv klare de lette kort, hvor de sværere udgaver kræver en voksen hjælper. Der er flere bøger med modeller til julekort på biblioteket bl.a.: Kort af karton, 98 Kort - og godt!, 94, begge af Mette Voldmester. Desuden har flere af bibliotekets ældre julehobbybøger et par forslag til julekort