Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Thøfner

Denne glade, farvestrålende bog indeholder en lang række kort, der er klippet i kulørt karton, bølgepap og harmonikapapir. Kortene er inddelt i afsnit med f.eks. lette kort, bevægelige kort og kort, der indeholder julepynt og ophæng. Alle kort vises med en kort opskrift med tilhørende små tegninger, en farvelagt skabelon i fuld størrelse samt farvefotos af de færdige kort. Bogen præsenterer en del af sine modeller på omslagets farvefoto. Den er overskuelig og let at gå til, og de glade, enkle modeller, der er holdt i Ahnstrøms velkendte humørfyldte og lidt stiliserede stil, er afvekslende og vil tiltale både børn og voksne. Sværhedsgraden er varierende, men mange af modellerne kan også laves af børn, de letteste fra ca. 7 år. Mangler man flere bøger med julekort, er her et alsidigt og gennemarbejdet supplement til genren til både børne- og voksenbibliotekets lånere