Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Dette er 4. del af fantasy-serie, som kræver, at man har læst de foregående Vild magi (98/08), Ulvepigen (98/46), Gravheksens gave (99/09) for helt at forstå sammenhængen. Pigen Daine og troldmanden Numair kæmper atter mod grufulde væsener, der er sluppet gennem barrieren mellem de udødeliges og menneskenes verden. Daine genser sin afdøde mor og møder sin far. I deres kamp mod det onde får de heldigvis hjælp af både guder og drager. Numair frier til sidst til Daine. Utroligt stort persongalleri at holde styr på. De mange beskrivelser af såvel steder som personer gør, at bogen aldrig rigtig bliver spændende. Modellen er den samme – mange prøvelser og forhindringer, inden den afgørende kamp finder sted med deraf følgende sejr. Nydeligt sprog. Der er kun enkelte spring til parallel handling, som desværre ikke markeres tydeligt. Bogen kan selvlæses fra 7. klasse og henvender sig først og fremmest til absolutte fantasy-freaks, som gerne vil læse afslutningen på 4-binds-værket