Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Nørby Sørensen

I sommeren 1994 lavede forfatteren sin første kniv. Nu underviser han selv i knivbygning, og formidler i bogen sin erfaring, de genveje og principper, der gør knivbygning næsten til hvermands leg. Bogen er inddelt i klare afsnit, hvor han først beskriver knivbygningens materialer, herefter om værktøj og hjælpemidler, knivtyper, hæfter, skeder og farvning. Hele processen fra et blankt, færdigsmedet blad og en blok træ, til din egen personlige kniv. Bogen er med illustrationer bl.a. fra undervisningssituationer, her er billeder af materiale, proces og færdigt resultat. Knivbygning er i de senere år blevet populært, og sidste år udkom den udmærkede Knivbygning af Mikael Hansen. "Klassikerne" indenfor dansk knivbygning er dog stadig Leif Andersens bøger: Knivbogen fra 1988 og fra 1994 Knivmagerens bog. Denne nye bog føjer ikke noget nyt til knivbygningens teori, men vil være udmærket som instruktionsbog for begynderen, der guides lige frem til den første kniv