Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Larsen

En god bog om middelalderen, der i korte kapitler beskriver udviklingen fra vikingetidens afslutning til reformationen i 1536. Den fortæller om livet blandt bønder, herremænd, købmænd og håndværkere på landet og i byerne, boligernes indretning, udviklingen af landbrugsredskaber og forbedrede dyrkningsmetoder. Der er en del om samfundets opbygning, lov og ret, samarbejde og organisering i gilder. Kirken og klostrenes betydning er klart beskrevet og der er et par kapitler om periodens store sygdomme og børnenes vilkår. Et stikordsregister og en lille annoteret litteraturliste afslutter bogen. Den korte, informationsrige tekst er sat i to spalter og inddelt i små afsnit med korte sætninger. En del lange ord er forsynet med delestreger. Christian Würgler Hansen har illustreret med akvareller, der fint supplerer og uddyber teksten. Herudover er der et enkelt fotografi. En indbydende bog, der giver en god introduktion til middelalderen til børn fra 8 år