Lektørudtalelse

Forfatter: Bente Nielsen

I forlagsserien Småkravl er der indtil nu udkommet bøger om seks forskellige populære og kendte smådyr, og alle er med en enkelt undtagelse skrevet af Karen Hartley. Nu udkommer endnu tre små bøger om henholdsvis edderkopper, skolopendere og græshopper. Denne bog fortæller ganske kort om græshopper og deres levevis. Bogens opbygning er som de øvrige i serien, hvor der på hvert opslag stilles et enkelt spørgsmål. Svaret gives dels i store, flotte farvefotos, dels i den tilhørende tekst, der er kort og kontant. Gennem disse spørgsmål kommer bogen rundt om dyrets udseende, føde, bevægelse og formering. Bogen går ikke i dybden på det faglige niveau, men opfylder de fleste børns umiddelbare behov for viden om emnet. Der sluttes med en ordliste over fagudtryk samt et lille stikordsregister. Bogen kan læses fra 10 år, og der findes intet andet på tilsvarende niveau om emnet